Søg på Est Wine

Nyhedsbrev

Udfyld felterne

estwine.dk på Facebook

Følg os på Facebook.

Vinkasse abonnement

Vær med på succesen og tilmeld dig et abonnement på den månedlige vinkasse fra estwine.dk. Her vil du få spændende og anderledes vine til en fast pris på 600 kr. inkl. levering for 6 vine. Vinene i kassen vil altid følge et bestemt tema og der vil følge en spændende historie med, samt idéer og inspiration til at bruge vinene i sammenhæng med mad.

Vinkasse abonnement

Top 6 bestsellers

Kunderne hos estwine.dk er ikke i tvivl, dette er den totale top 6 af solgte vine siden jeg startede i august 2008. Køb en kasse med 2 af hver af de 6 bestsellers hos estwine.dk - og se om du er enig. Se hele listen ved at klikke på knappen top 6 bestsellers

Top 6 bestsellers

Vingaver

Se det store udvalg af vingaver her. Hvis du ønsker selv at sammensætte din gave, kan du gå på opdagelse i hele vinlisten.  Gaverne kan pakkes i alt lige fra en standard papgaveæske til den unikke håndlavede kasse i f.eks egetræ eller mahogny.

Vingaver


Vinsøgning
Vælg vintype
Filter

Skrevet af Jacob Dahl Andersen, Onsdag den 3 Juni 2009 0:19

Juni 2009 - Vin & Grill

Juni 2009.

Kære Vin abonnent

I denne måneds vinkasse begynder vi at se nærmere på vine der passer til sommer og i særdeleshed er velegnede til de lidt kradsbørstige retter fra grillen. Vi nærmer os den tid, hvor luften omkring parcelhusene atter skal forpestes af lugten af optændingsvæske, branket kød og røgen fra våde kul.
Hvor husherrerne stiller op til årets konkurrence om, hvem der har den mest avancerede Webergrill. Kort sagt den tid, hvor familien trækker udendørs for at lave grill eller barbecue, som man kalder det over there eller down under.

Her er lidt om hvad man skal tage i betragtning når vinen skal vælges til grillmaden.

Der er fire grunde til, at grillmad er kompliceret, når det skal ledsages af vin:

1. Ved ægte grillstegning skabes der en ristet stegeskorpe, eventuelt med smag af kul og bål. Det er det charmerende ved at grille og smager ofte godt. Men det dominerer også. Det bærer ikke mod diskrete, raffinerede vine.
2. Man sidder vanligvis ude, når der grilles. I den ideelle verden er det både lunt og vindstille. Men sådan er verden ikke altid. Og selv i vindstille vil stort set alle vine være mere diffuse og have sværere ved at give samme duft som indendørs. Der skal altså meget duft til for at blæse glasset og næsen op.
3. Til grillmad hører marinader og grillsaucer. Det kan selvfølgelig fravælges, men det bliver det sjældent, og ret beset er det vel noget af det charmerende ved at grille. Marinader er ofte søde, krydrede og tidvis også hotte, hvilket mildt sagt ikke gør livet for vinen lettere.
4. En ægte grillaften skal afsluttes med et fad gode pølser. Det er vel i virkeligheden hele seancens raison d’être– eksistensberettigelse. Man kæmper sig gennem diverse seje bøffer, fedtglinsende lammeculotter og tørstegte svinekoteletter for til sidst at blive belønnet med en ordentlig pølse med ketchup og resten af svineriet.
5. Samlet giver det behov for vine med masser af kraft og saft, med en intens, umiddelbar og principiel usofistikeret duft, med ret høj alkohol og gerne lidt sødme og en del fylde.

Der er fire vintyper, der kan bære en grillmiddag:

1. Oversøisk vin er som skræddersyet til barbecue og er lige i øjet, når vi trækker udendørs og griller. Det kan være fra Chile, Argentina, Californien, Sydafrika, Australien eller vine fra USA. Det er ikke et fedt, men hovedparten af vinene fra disse lande kan hamle op med grilldunsten. Man kan vælge efter præference og pengepung. Jo vildere man går til krydrede marinader, des mere skal man gå mod fylde, alkohol, sødme og – budget. Omvendt kan man godt raffinere konceptet lidt og lave relativt diskret mad og vælge nogle lækre oversøiske vine.
2. Syd- og Mellemitalien frembringer et væld af spændende, fyldige eller strukturerede vine. Druesorterne kan være montepulciano, negroamaro, nero d’avola eller aglianico. Nogle vine er strukturerede, andre mere fyldige. Her kan man godt skrue lidt ned for marinaderne og i stedet skrue op for hvidløget, rosmarinen og olivenolien – gerne til et godt stykke lam.
3. Som Syditalien kan også det sydlige Rhône give herlige, krydrede basser, som ikke strækker våben over for Webergrillens diktatur. Det er vine baseret overvejende på grenachedruen, ofte i kombination med andre druer. Det er overvejende fyldige, snarere end ranke, vine. Gris er notorisk godt på en hed grill, og netop svinekød matcher fint til grenachebaserede vine. Men lad være med at overstege.
4. Vi kommer ikke uden om rosé til grill. Bare synet af en dugget flaske rosé – gerne i en let lingeritone – stemmer til hede feriedrømme i syden. Der laves imidlertid en masse kedelig rosé. De bedste kommer efter min mening fra Provence og kan være til den dyre side, men der laves en del rigtig god rosé andetsteds, som Tyskland og Beaujolais. Mange rosévine har så pågående frugtig en duft, at de ikke blæser væk i sommervinden. Og rosé går til både let kød, fisk, skaldyr og salat.

God fornøjelse og med venlig hilsen

Jacob Dahl Andersen – estwine.dk

Domaine Christian Miolane, Beaujolais-Villages
Cuvée de la Cotabras 2007

En flot Beaujolais-Villages med fine tanniner, som giver vinen længde og lidt mere kant end man ellers forbinder med en Beaujolais. Cuvée de la Cotabras er lavet på Gamay druen fra vinmarker hvor vinstokkene er mellem 80 og 100 år gamle. Vinen modnes på gamle egetræsfade. I glasset finder man aromaer som violer, solbær, kirsebærsten samt mineralitet fra granit.

Domaine Christian Miolane, Beaujolais-Villages, Beaujolais Rosé 2007

Frisk, indbydende og ligetil som en rosé nu skal være. Masser af rød frugt som jordbær og hindbær. En rigtig hygge vin som man altid bør have en flaske af i køleskabet.

Domiane Christian Miolane
Er et moderne vinhus hvor der også bliver lagt stor vægt på kvalitet og tradition. Christian Miolane er tredje genration vinbonde på domainet og markerne har været i familiens hænder siden 1700 tallet. I 1975 overtog han ansvaret for driften, dog stadig i tæt samarbejde med sin far René Miolane. Med sin høje faglige interesse, fokus på kvalitet og nytænkning har Christian Miolane altid formået at lave topniveau Beaujolais-Villages vine. Han har vundet flere medaljer for sine vine bl.a. guldmedalje i Paris og Mâcon. Hans passion og nytænkning for Beaujolais vinene har ført til at porteføljen i dag indeholder både rød-, hvid- og rosévine samt lidt mere sjældne vine for Beaujolais-Villages som mousserende hvid og rosé, samt fadlagrede hvidvine som alle udtrykker en meget personlig stil.

Vinmarkerne

De 24 hektar vinmarker som er beplantet med Gamay og Chardonnay ligger tæt omkring domainet hvilket er vigtigt for at kunne følge med i vinenes udvikling. Vinstokkene står på stejle sydøst-vendte skråninger og er wildbush vine dvs. plantet som små tætte fritstående planter. Jordbunden består af sandet og stenet granit. Vinstokkene er i gennemsnit 50-60 år gamle og nogle helt op mod 100 år. Druerne bliver alle håndplukket og bliver derefter omhyggeligt sorteret så kun den bedste kvalitet anvendes. Lagringen sker både ved brug af ståltanke, foudre og på nye franske barrique.

Bergevin Lane, Washington State, Walla Walla & Columbia Valley, Calico Red 2005

Denne blend fra Bergevin Lane er lavet på druer fra Walla Walla og Columbia Valley. Gør som de gør i USA og drik den til BBQ eller pizza, det er altså ikke helt dumt. Wine Enthusiast giver 89 points.
Det er nu den 4. årgang af deres populære blend af Cabernet Sauvignon, Syrah, Merlot, Cab Franc og Zinfandel. Åbn flasken og saftig aroma af mørke og røde bær, krydderier, urter og vanille vil fylde glasset. Vinen er dyb i farven, smagen har mørk frugt, krydderi og lakrids. Den har en dejlig finish med langvarigt touch af bær, peber og lakrids. Dette er deres hverdags lige at gå til vin. Her i huset drikker vi den med og uden mad, men hvis du drikker den til mad så prøv det med noget der er godt krydret og gerne med lidt sødme, eller som sagt gør som de gør i USA og drik den til en pizza.

• Vinhus: Bergevin Lane
• Vin: Calico
• Land: USA
• Område: Washington State
• Årgang: 2006
• Type: Rødvin
• Drue: 38% Cabernet, 35% Syrah, 25% Merlot, 1% Zin & 1% Cabernet Franc
• Jordbund: Granit, sandsten & kraftigt klippesediment
• Lagrings potientale: 2-5 år
• Prop type: korkprop
• Dyrkning: Konventionel
• Alkohol: 14,9 %
• Indhold: 0,75 l
• Pakning: 12 stk i kasse
• Dekantering: Nej
• Serverings temperatur: 13-15 grader
• Anbefalet glas type: Kraftigt rødvins glas.

Wine by Some Young Punks, Clare Valley, South Australia, Drink’n’Stick, Mataro/Shiraz 2007
Super lækker Australier fra de 3 skøre unge vinmagere fra Some Young Punks. Lavet på 62% Mataro (Mouvédre) og 38% Shiraz. Der følger klistermærker med, så du kan påklæde den nydelige 50´er pinup-girl på flasken, hvis du da kan få dig til det.

Wine by Some Young Punks, Clare Valley, South Australia, Monsters - Monsters attack, Riesling 2008
Elegant og charmerende Riesling fra kølige Clare Valley, de 3 'punks' kalder det selv en funky crossover mellem Alsacisk og Tysk Riesling med det bedste fra begge.
Steven Tanzer er enig og giver flotte 90 points.

Wine by Some Young Punks, Clare Valley, South Australia Passion has red lips, Cabernet/Shiraz 2007
Mens etiketten til denne vin er 'out of this world' har vinen den klassiske Aussie blend af 85% Cabernet Sauvignon (Langhorne Creek) og 15% Shiraz (Clare Valley) Ligesom etiketten er vinen forførende og levende og Wine Spectators 90 points bekræfter meget godt disse 3 unge 'punks' seriøsitet.

Med masser af Aussie humor præsenterer 'the Punks' deres vine med den helt rigtige mængde attitude. Vinen i flaskerne er med længder bedre end de fleste andre skæve og innovativt udstyrede vine. De kloge blandinger og robuste vine bærer navne såsom Passion has red lips og Naked on rollerskates.

Wendouree
Frugten kommer fra gamle vinstokke - Shiraz fra mere end 100 år gamle stokke - fra en mark på berømte Wendouree Road i Clare Valley. Det faktum at disse vine sælges for sølle 120 kr. er forbløffende; du må hellere få købt mens du kan, for vine af sådan en kvalitet bliver nok desværre ikke ved med at være så billig.

Her følger en lille præsentation af 'The Punks':

Jen Gardner
Har været i og omkring vin siden en meget ung alder. Hendes første indtog i vinindustrien var at hjælpe til på Tim Adams Winery som kun 9 årig. Jennie har en PhD i vin gær metabolisme, og er en varm fortaler for vildgæring, hun arbejder deltid på University of Adelaide
Nic Bourke
Kom i kontakt med vinindustrien meget tidligt, da hans hoved i en alder af 7 kolliderede med en vinpresse, hvilket har givet ham et karakteristisk ar. Nic er uddannet ønolog fra Adelaide Uni. Han har været baseret i McLaren Vale i de seneste 8 år, og har før det arbejdet en del i Europa herunder Italien. Presser man ham hårdt, vil han godt indrømme, at han på et tidspunkt arbejdede i Barossa.
Col McBryde
Col havde brug for et job efter hans forældre havde besluttet sig for at han nok hellere måtte flyve fra reden, og begyndte at arbejde på et vinhus tæt på Auckland, NZ. Han har også studeret vin på Adelaide Uni (tilfældigvis nok, med NIC). Han har brugt de sidste 13 år på at arbejde sig gennem flere regioner i New Zealand, Sydafrika og også i Oregon. Clare Valley i South Australia er nu hans base. Col har også en ph.d. i vin gær metabolisme.

0 kommentarer

Besvar indlæg


Kurv

0 vare
Pris total:0,00 DKK
Se kurvDankort

CO2 neutralt website

Klik her for at læse mere

Vind 6 flasker vin

Alle der melder sig ind hos estwine.dk på Facebook, deltager hver måned i lodtrækningen om 6 flasker god vin.

Konkurrence

Rådgivning

Har du et spørgsmål til en af vinene hos estwine.dk eller har du brug for et godt råd omkring vin & mad i sammenhæng så send mig en mail.

Rådgivning

Afstemning

Hvor køber du primært din vin?

Valgmuligheder


Vin-Gaven | Vodskovvej 44 | 9310 Vodskov | Tlf: +45 20 74 55 10 | CVR: 30368606