Vin journalister, smagsdommere eller diktatorer … – Eksisterer den ”objektive vinsmagning”?

Det glæder mig Thomas

Først og fremmest syntes jeg selv at det yders spændende at deltage i blindsmagninger, sammen med venner eller vinfolk. Det er sjovt at måle sin smag med ligestående, fordi det er her man somregel finder ud af hvor ens niveau er henne (specielt hvis der ikke bliver diskuteret om vinen, men at der bliver nedskrevet hvad det er som man tror det er for en vin. Drue/område/niveau/pris/årgang m.m)

Min personlig erfaring siger min at Robert Parker absolut ikke har den samme smag som mig! oftest kender han ikke til de producenter som jeg ynder at drikke og deraf små point til de producenters vine. Det gør mig intet da vinene så er det billigere. De vine som jeg drikker bliver oftest lavet i så små mængder at VINBONDEN ikke selv ønsker at sende en kasse vin til bedømmelse, da de heller ikke er enige i at vinverden skal være styret af én mands smag.
Derfor glæder det mig at Thomas også selv er begyndt at nedprioritere RP pointene, fordi din smag er jo super. Det gælder jo bare om at lytte til sin importør (i dit tilfælde Mads/petillant) om hvad der røre sig:-) Det ville dog undre mig meget hvis du stoppede med at give dine vine bedømmelser, det må da ligge så dybt i dig, og når drengene er samlet tror jeg heller ikke at du kan lade være.

Jeg vil mene at en personlig karktergivning om det så er 1-5* eller 50-100 point m.fl. så er det altid rat at man kan gå tilbage i sine noter og vurdere vinene på et andet tidspunkt. En personlig vurdering giver jo også den ballast at man nemmere husker sin fornemmelse af smagningen og deraf smage. Jeg vil dog mene at men sjældent skal rette sig efter andres smag, men kun bruge dem som guideline.Det er vigtigt at man kender personens smag som man prøver at følge!

De var det og husk: Mindre er mere...

Mvh Lasse Kruse Rasmussen

Ydmyghed

Marie - Du skriver nogle ganske gode tanker om dette sprængfarlige emne. Men hvorfor ikke skære helt ind til benet og netop hylde, at vin er skabt af naturen og derfor ikke skal nedbrydes i tal og koder.

Hvorfor skal alting sammenlignes? Hvorfor kan en vin ikke stå alene? De mest smukke øjeblikke jeg har haft med vin, trods utallige, på papiret store smagninger, er de øjeblikke, hvor jeg sammen med et betydningsfuldt menneske (eller måske endda alene), drikker en flaske vin fra enden til anden (og helst sammen med dejlig mad). På den måde kommer jeg tæt på vinen – mærker dens sjæl, dens krumspring og udvikling i glasset og mærker hvordan jeg har det når flasken er tom. I min optik lader alt for mange sig forfalde til at ville afkode vinen. Vel ligger der i en stor vinoplevelse en form for rygrads gymnastik, hvor der netop bliver trykket på knapper, som man ved er = storhed. Men det er som om mennesket skal have alt ned på et plan, så det kan strukturere og i disse tider lagre oplevelse i en database. Tal og systemer er et slagskraftigt værktøjer for at nå forbrugeren på en hurtigt og effektiv måde. Men hvor er det sørgeligt, at vin skal nedkoges til et point om end man er Paker eller Le Grand Jury Européen. Mere ærgerligt er det, at vin ikke handler om effektivitet og hurtighed – men om ”langsomt”.
Som udgangspunkt, set fra mit navlehul er vi alle amatører – smag kan ikke nedbrydes om så man sidder i en spændetrøje i en gummicelle. Jeg syntes det er fint, at der findes juryer, som denne. Det er trods alt mennesker med en fælles passion for vin. Jeg er selvfølgelig heller ikke mere naiv end, at der er forskel på vine og dets kvaliteter. Det jeg advokerer for, er den menneskelig tørst for at konkludere og nedbryde et naturprodukt, som netop er levende og derfor ikke muligt at portrættere ved 4-5 minutters dyb koncentration. Her er ikke tale om 68 TV-fladskærmer, som er statiske og hvis tekniske kunnen kan måles og nedfældes.

Det er en essentiel ting, som helt tilsidesættes når juryer, vinklubber eller bare gode venner sætter sig ned og vil teste vin. Ingen skeler ting, at vi mennesker er sårbare væsner, som dagligt påvirkes af ufattelige mange parametre. Den samme vin kan smage forskelligt fra dag til dag, grundet humør, stemning, glas, temperatur, mad og omgivelser….etc. Netop her vil du netop sige, at det er derfor Le Grand Jury Européen prøver at eliminere disse parametre og netop smage under kontrollerede forhold. Men Marie – det er jo ikke sådan den ”ægte” vinelsker oplever vin. Vi lever alle med de udfordringer livet bringer på godt og ondt og måske vi endda vælger vores vine efter vores humør. Nogle dage vil man udfordres, andre dage bare læne hovedet tilbage og ikke tænke for meget. For mig er vin, at sammenligne med musik, litteratur og film. Jeg sætter mig ikke i isolation, når jeg drikker vin. Sidder jeg på en *Michelin restaurant og spiser med min hustru, sidder jeg altså ikke og tæller sekunder i eftersmagen, men lader min sanser guide mig igennem oplevelsen.

Jeg syntes det er fint, at tage stilling – det gør jeg også selv og nedfælder mine oplevelser i tekst. Dog mener jeg, at point og endegyldige konklusioner er, at tilsidesættes den menneskelige ydmyghed.

Vinen er altid klogere end dets smager.

;-)

Mange hilsner,

/Thomas

Bob

Kære Jeppe, jeg ser slet ikke Robert Parker som den store djævel. Jeg har dyb respekt for hans arbejde og smage evner og har kun positive erindringer om hans personlighed fra de par gange jeg har mødt ham. Jeg er helt enig med dig i at enhver vin elsker bør tænke med sine egne smagsløg og pengepung frem for alt andet. Desværre ser jeg bare mange markeder, især i Asien, der er styret helt og aldeles af Bob med selskab. Disse lande er yderst jomfruelige når det kommer til vin traditioner, ihverftald set iforhold til os her i vin dryppende skønne Europa. De stoler simpelthen (endnu) ikke på deres egen smag og har tildels slet heller ikke udviklet den endnu, men køber simpelthen det "man" siger er godt! og når Bob siger det er godt er det som regel også dyrt! Dette er en af grundene til at Bob's bedste venner i Bordeaux elsker Asien (den uhyrligt rige Asiatiske overklasse) lige nu.

Poul, undskyld at jeg stavede dit navn forkert!

Ønsker alle en god weekend!

Le Grand Jury Européen

Kære Paul, mange tak for din kommentarer og positive ord om mit indlæg. Mange af juryens smagninger offentliggøres på vores website www.grandjuryeuropeen.com . Desuden offentliggør vi medlemmer de resultater vi vil ,de steder vi finder det brugbart. Det kan være fagmagasiner, egne hjemmesider, blogs med mere. Vi smager på vine i absolut alle prisklasser og mod hinanden. Kan i den samme smagning nemt have vine til 2 Euro og 1000 Euro. Dette er lige præcis det sjove for mange gange viser de "billigere" vine sig at opnå en overraskende god placering i det samlede felt.
Jeg har nu været med til adskillige sessioner med GJE som vi kalder juryen i daglig tale og finder absolut intet problem i at smage 33 vine mellem 10-13 og igen 33 efter frokost mellem 16-19. De får alle den samme grundige og objektive bedømmelse. Juryen er sammensat af professionelle smagerne der er vant til smagninger af denne type. Desuden er der byttet rundt på vinene på hvert bord så "min" nr 17 ikke også er sidemandens nr 17. Dette er både for at undgå at vi kan snakke om vinene undervejs og ligeledes for at undgå at de sidste vine i smagningen bliver bedømt med mindre opmærksomhed end de første. Først og fremmest mener jeg dog at alle smagere er mindst lige så vågne ved vin nr 33 som ved vin nr 1.
Sessionerne bliver planlagt efter temaer, f.eks. Bordeaux 2005 west bank, 2004 Bolgheri, 2002 & 2004 Alsace Riesling med mindre end 10g restsukker L eller lignede. Samtlige producenter i det pågældende område kontaktes og har mulighed for at sende vine ind. Til nogle få smagninger er der blevet købt vine for at fylde "huller" ud, hvis der ikke er blevet indsendt nok vine. Disse indkøb foretages IKKE af juryen selv men bliver overladt til en lokal sommelier eller anden ekspert i netop det pågældende områdes vine.
Du kan læse meget mere og vores metoder og aktiviteter på hjemmesiden og den tilhørende blog.
Igen tak for kommentarene; værdsætter dit input meget.

Eksisterer den objektive vinsmagning?

Er Robert Parker den store onde anmelder i vinverden?
Det er der jo mange der mener i den elitære vinverden. Parker's første "rewiew" var om Bordeau 1973 som vel er mest berømt for at Mouton Rothschild blev ophøjet til Premier Cru. Denne årgang blev betegnet som "mediocre" hvilket vel ikke erhelt forkert. Hans gennembrud blev årgang 1982 som han stort set var alene om at sige ville blive en af de største i dette århundrede, heldigt for de der lyttede til ham, de har enten haft en god kælder eller senere fået et godt afkast. Der er vel ingen tvivl om at han kan smage vin, spørgsmålet er så bare om man er enig i hans smag. Faktum er at han har meget stor indflydelse på salg af vin, og at alle der laver vin til kommicielt formål ikke kan se sig uden om ham.Jeg har mødt mange vinbøndeer der ikke respekterer ham, men sjovt nok bliver de gode point alligevel fremvist med stor iver i deres scrapbog, hvorfor? Fordi de fleste forbrugerer tager dette for gode varer,
Parker sælger! Ja ja men vi får så ikke den store diversitet inden for vin. Men er det Parkers skyld eller er det bøndernes der satser på at lave "Parkervin".
Personligt tager jeg hans Bordeaux ratings for ret gode varer, Clive Coates mener jeg er langt mere seriøs i Bourgogne. Winespectator er for mig et magasin der befinder sig bedre blandt Se & Hør, Billedbladet etc. hos frisøren.

Men for den gennemsnitlige vin forbruger tror jeg at Parker's smag passer godt, der er ofte sødme, lav syre og få tanniner. Sjovt nok er det syre og tanniner der for os "professionelle" gør at vinen bliver interessant og ikke smager af Ribena med alkohol.

Med andre ord - vær et selvstændigt tænkende menneske, og smag på vin & livet uden blindt at skæve til hvad anmeldere og markedsanalytikere siger er comme il faut

God fornøjelse

Hvor kan man se juryens bedømmelser?

Lyder bestemt som en endog meget interessant sammenslutning og en god idé. Det må da alt andet lige give vinene en meget mere fair og objektiv vurdering. Bliver juryens bedømmelser publiceret og hvor kan man i givet fald læse dem?

Jeg har et par spørgsmål mere i denne forbindelse:

1: Er det vine på alle niveauer der bliver smagt og bedømt eller er det forbeholdt de 'store' vine?

2: Op til 68 vine på én dag? Er det virkeligt muligt at afgive en konstruktiv og nuanceret vurdering af dagens 67. vin?

3: Hvem udvælger vinene der bliver bedømt? Bliver de indkøbt eller er det vinhusene der sender dem ind?

Tak for et spændende indlæg.

Venligst

Poul Anker Sørensen