---

Pastaens pinsler

- Er du en pasta-sadist? 

Af: Carolina Stefania Kromann Wåhlin 

Jeg er ubetinget fan af italiensk mad og vin. Heldigvis er vi mange i Danmark, der har det sådan.

Alligevel undrer jeg mig ofte over, hvordan det mon er lykkedes for pastaen at blive populær herhjemme, når man ser, hvor ofte den bliver både misforstået og maltrakteret i de danske køkkener.

Selv mange af mine venner og bekendte, som jeg ellers betragter som både velbegavede, rare og berejste mennesker, udviser en overraskende sadistisk trang til at ødelægge og påføre den stakkels ret (og mig) stor smerte. De koger pastaen for længe, så den ligger skoldet, snasket og udkogt i gryden. De overhører fuldstændig pastaens klagende bøn efter salt. Og når de så tager den af komfuret, serverer de den nu smattede, klæbrige masse helt ensom, gennembanket og trist, uden selskab af den sauce, der berettiger pastaen til at leve, og som får den til at folde sine utallige smagsvarianter ud. Derimod serverer de en bizar sauce ved siden af, så man først skal ryste den overkogte grødede pastamasse ned på en flad (!) tallerken, for dernæst at tilføje saucen ovenpå, som var det en gør-det-selv-ret. Det virker som om, at mange ikke helt har fundet ud af, at pasta ikke er tilbehør, men er ret i sig selv, som hverken kan sidestilles med kogte kartofler, dampet broccoli eller grødris.

Og nej, det er ikke fordi jeg selv er gourmetkok, at jeg nu svinger pastaskeen over dem, som er kommet i uføre og udviser kriminelle, kulinariske tendenser. Men selv en køkkenklovn som mig evner at koge pasta og lave en basal pastasauce af de klassiske ingredienser: olivenolie, hvidløg, tomat, salt, peber og frisk basilikum. Det er jo derfor, vi elsker det italienske køkken: det er simpelt – og simpelthen velsmagende.
Men I må altså love mig at købe en ordentlig kvalitetspasta, tilsætte salt i vandet og koge pastaen al dente. Pastaen skal blandes med saucen FØR I serverer retten, så pastaen optager væden og smagen fra saucen. Og så skal det hele serveres i en dyb tallerken, tak!

Kære læsere, jeg ved, at I alle er gastronomiske genier med veludviklet vinøs viden og værdighed, der aldrig kunne finde på at mishandle pastaen som var den en ris-ret fra en snusket kinesisk grillbar, man kun kan nedsvælge ved at bedøve den i sur-sød sauce. Jeg ved, at I naturligvis heller ikke kunne finde på at servere pasta og sauce separat, endsige servere noget, der kaldes millionbøf eller pastasalat, eller foretage jer noget så kriminelt som at putte…gisp!.. ketchup… på pastaen.

Så teksten her er tilegnet mine (ellers) kære venner og svigerforældre…

---