Pastaens pinsler

Mere pølse med brød - mindre pasta

Trestjernet salami burde boykottes af alle, det er vi da helt enige om. Gid vi danskere kunne lære at fabrikere lufttørret pølse som den italienske eller spanske.

Italiensk mad er velsmagende, men ofte vel rigelig. Især elsker jeg antipasti med godt brød. Pastaen springer jeg med glæde over og venter til hovedretten. Det italienske kuvertbrød er ofte en skuffelse. Måske skulle danske bagere tænke på at gå ind på det italienske marked?

Pasta - og pølsesnak

Herligt med brokkende og belæste blogister, der giver deres besyv med om den uddøende kulturnations krydrede melklister. Men hvad kan den danske madkultur så diske op med, som er bedre? En trestjernet salami? En industriel medister?

Pasta op, pasta ned, pasta i min mave

Nu er der forløbet en hel uge efter mit eruptive opstød – og endnu forholder Bloginden sig tavs.

Er hendes ellers letløbende pen løbet tør? Eller er hun blevet skræmt af den ulmende vrede, som pseudonymet Pietro Bronti (Per Brok) dækker over?

Bronti er det sicilianske navn for byen og hertugdømmet Bronte på Sicilien – det tidligere græske Σικελία, som det italienske støvleskaft sparker til, så det gør ondt i både hæl og tå . Byen, som ligger på Etnas vestlige flanke, er opkaldt efter kyklopen Βρόντης. Ifølge den folkelige overlevering bor han i vulkanens dyb, hvor han i sin tid smedede tordenkilen til Zeus.

Den første hertug af Bronti var ingen mindre end Horatio Nelson. Patrick Brunty, den irske fader til Charlotte, Emily og Anne, beundrede søhelten og ændrede efternavnet til Brontë. Gad vide, om ikke de tre skrivesøstre, hvis de havde levet i vore dage, ville have ført sig frem som bloginder på linie med Carolina?

Pastafascisme

Jeg græmmes!... Italien var tidligere en kulturnation, hvortil nordiske kunstnere strømmede i hundredevis.
Nu dirigeres kulturlivet af storkapitalen, brødbagningens kunst er gået tabt, og det uddøende folks karakteristiske ernæring er krydret melklister.
Mvh Pietro

dejlig med en opstrammer

Caroline.... det minder mig om da jeg slog mine folder på et lokalt enoteca i udkanten af Chianti! Pasta skal være som du beskriver den. Jeg var så glad for den at mine kammerater som hentede mig i lufthavnen ved min hjemkomst, faldt om på jorden af grin!! jeg havde taget 10 kilo på!! pga, parmesan osten og bare det at leve af pasta i 3½mdr... så til alle jer der gerne vil tabe sig, husk grønsager!

Mv Lasse

Besked fra Bloginden

De få, der her set mig optræde i et køkken, vil utvivlsomt finde det komisk, at du netop spørger mig til råds om madlavning. Men Bloginden takker for dine spørgsmål.

Den helt elementære sugo, jeg nævnte, kræver hverken snilde eller talent. Og kan doseres efter indholdet i dit køleskab.

Hvad angår fuldkornspasta, så har jeg et ganske afslappet forhold til det. Vil næppe overtage den traditionelle udgaves popularitet, men smager udmærket som afveksling. Kræver dog en kraftig sauce, da fuldkornspastaens smag er mere markant.

Jeg fik i øvrigt ikke nævnt parmesanost i mit tidligere indlæg, trods dét, at osten absolut ikke er at forglemme. Den fuldender de fleste pastaretter (med mindre der er tale om en pastaret med fisk, naturligvis). Husk dog at gå udenom de poser med reven savsmuld, du kan købe i supermarkedet.

Hjælp tak

Ok, jeg føler mig RAMT. Men kan man ikke få lidt pasta-førstehjælp af bloginden. Fx nogle måleforhold på den nemme pastasauce, der bliver nævnt. Bortset fra det.. Jeg tør slet ikke tænke på, hvad bloginden mener om grov pasta!? Er det bare kulhydrat-forskrækkede danskeres nyeste opfindelse??