---

Biodynamisk vin

Vin med omtanke

• Produktionen af vin består af to processer: Dyrkning af druerne og fremstilling af vinen. I begge faser har man siden man begyndte at lave vin forsøgt at øge produktionen og forbedre kvaliteten, to ting som ikke altid hænger sammen.
• I starten må man formode, at produktionen nærmest var økologisk, ja endda biodynamisk, idet man også anvendte uskrevne regler om, hvornår man gennemførte visse processer, f.eks. i forhold til månefaser m.m.
• De beretninger som findes, hvor man kan påvise helbredsmæssige problemer i forhold til forbrug af vin, hænger mere sammen med de beholdere, man opbevarede vin i og drak den med. F.eks. mener man, at de munke som arbejdede med vin (de var også gode til at drikke den) ren faktisk led af tin- eller blyforgiftning.
• I det 19. og især 20. årh. begyndte kemi at gøre sit indtog i vinproduktionen, både på markerne og i kældrene. Plantesygdomme blev f.eks. bekæmpet med kobberpreparater, og senere brugte man f.eks. DTT m.m. mod insekter.
• Perioden fra 1950’erne til 1980’erne var nok den værste, hvad sprøjtning på markerne og anvendelse af kemi under vinificeringen angår. Man legede ”troldemands lærling”, ganske enkelt fordi man ikke viste bedre og betragtede mange af de stoffer, der i dag heldigvis er ude af systemet, som ganske harmløse. Det fik man i hvert fald at vide, både fra industrien og fra landbrugskonsulenterne i vindistrikterne.
• De seneste år har været præget af, at man ikke nødvendigvis prøver på at producere så meget vin som muligt, både i Europa og i oversøiske lande, da vinforbruget generelt er faldet, samtidig med at produktionen er steget. Man har derfor naturligt reduceret f.eks. bruget af kunstgødning.
• Desuden er interessen for vine lavet efter biodynamiske, økologiske eller ”fornuftige”, integrerede principper nærmest eksploderet fra forbrugernes side. Alene historien bag disse pionerer, som for nogle i dag kan fejre deres ca. 30 års jubilæum, er utrolig spændende i sig selv. Fremtiden vil uden tvivl bringe endnu flere spændende vine lavet efter naturvenlig metoder og sikkert endnu mere kontrol fra myndighedernes side, en betingelse for at give forbrugerne den tryghed, de har brug for og krav på.
• Vi vil uden tvivl se flere biologiske begreber blive en del af landenes nationale eller regionale appellationer og det er ikke utænkeligt, at man en dag vil opleve hele vinområder som vil kunne kalde sig økologiske og markedsføre sig som sådan.

En hurtig historisk gennemgang

• 1924: Rudolf Steiner holder otte foredrag om biodynamisk landbrug.
• 1960: De første agrobiologiske (økologiske) landbrug starter i Loire og breder sig til bl.a. Languedoc.
• 1991: Den 24. juni vedtager EU lov nr. 2092/91, som definerer økologisk dyrkning og kræver, at økologiske produkter skal kontrolleres af uafhængige firmaer. Disse certificeringsorganer skal følge normen EN 45011 (ISO 65) om uafhængighed, kompetence og upartiskhed.
• 1999: EU vedtager, at GMO-produkter skal være bandlyst fra animalske, økologiske produkter (nr. 1804/99) og siden 2000 fra alle andre økologiske produkter.
• 2000: Frankrig vedtager de første regler om Agriculture Raisonnée (integreret landbrug). Flere lande som f.eks. Italien og Spanien følger efter.
• 2001: Det første regelsæt for Integrated Farming i Europa bliver udarbejdet af EISA (European Initiative for Sustainable Development in Agriculture), som er en paraplyorganisation for flere europæiske sammenslutninger (bl.a. FARRE). Dette regelsæt er senere blevet anvendt internationalt af FAO.
• 2003: EISA stiller et forslag til regelsæt i EU for Integrated Farming.
• 2006: Efter løbende diskussion med EU laver EISA et aktualiseret regelsæt for Integrated Farming. Er endnu ikke officielt vedtaget.

De forskellige teknikker

• I store træk findes der fire forskellige niveauer:
• 1. Den konventionelle dyrkning: Ingen restriktioner, bortset fra evt. nationale eller internationale vinlovgivning og generelle lovgivninger vedr. brug af sundhedsskadelige stoffer.
• 2. Integreret landbrug (Agriculture Raisonnée, Integrated Farming): Inspireret af økologiske dyrkningsmetoder og tanken om bæredygtighed, men tillader dog brug af kemiske bekæmpelsesmidler mod sygdomme eller insekter, hvis det er nødvendigt.
• - Økologisk og integreret landbrug (Lutte Raisonnée) har det fælles mål at producere varer samtidig med at man respekterer miljøet (bæredygtig tankegang).
• - Teknisk set er den store forskel, at integreret landbrug normalt ikke forbyder syntetiske, kemiske produkter. Det vil sige, at man godt må bruge dem til bekæmpelse af sygdomme eller insektangreb, hvis de biologiske eller mekaniske teknikker har slået fejl.
• - Det skal dog være efter nøje indkredsning af problemet og analyse af andre muligheder. Det skal her bemærkes, at nogle af de mere restriktive kontrolorganer har strengere klausuler på dette punkt.
• - I 1990’erne, hvor tanken blev udbredt i Europa, herskede der meget tvivl om, hvorvidt man kunne stole på vinproducenterne, som påstod at lave vine ”med omtanke”.
• - I Frankrig vedtog man i 2000 en lovgivning vedr. Agriculture Raisonnée, som regulerer dyrkningen og produktionen. Et statsligt kontrolorgan blev oprettet: CNAR (Commission nationale de l’agriculture raisonnée), som godkender producenterne for en 5 års periode.
• - CNAR uddelegerer derefter løbende produktkontrol til godkendte selskaber, som skal opfylde kravene om uafhængighed, kompetence og upartiskhed, der i store træk følger retningslinierne for EU-lovgivningen vedr. kontrol af økologi.
• - Det første regelsæt for Integrated Farming i Europa blev udarbejdet i januar 2001 af EISA, som er en paraplyorganisation for flere sammenslutninger (bl.a. FARRE). Dette regelsæt er senere blevet anvendt internationalt af FAO.
• - EISA stillede i juli 2003 et forslag til et nyt regelsæt i EU for Integrated Farming. Efter løbende diskussion med EU har EISA lavet et aktualiseret regelsæt for Integrated Farming. Er endnu ikke officielt vedtaget.
• - Integrated Farming bliver kontrolleret af nationale, europæiske eller internationale instanser overvåget af flere sammenslutninger (f.eks. Terra Vitis eller Farre i Europa).
• - 14 punkter kontrolleres, bl.a.: Informationer om vingården og dens omgivelser, anvendte processer, arbejdsmiljø (sundhed og sikkerhed), dyrkning, tilskud af mineralsk og organisk gødning, plantebeskyttelse, vanding, hygiejne, affaldsbehandling, landskabsmiljø.
• - Ordningen er stadig ret ukendt, og flere producenter har derfor valgt at tilslutte sig organisationer, der både er godkendte som kontrollant og samtidigt sikrer en vis markedsføring. Dette er tilfældet med f.eks. TERRA VITIS eller FARRE, som ud over at forlange respekten af basislovgivningen for integreret landbrug, ofte stiller større krav.
• - I Frankrig er det kun godkendte ejendomme, som må bære oplysningen: "produit issu d'une exploitation qualifiée au titre de l'Agriculture Raisonnée" (produceret hos en Agriculture Raisonnée godkendt ejendom).
• 3. Økologisk landbrug (Agriculture Biologique, Organic Farming): Regulerer først og fremmest dyrkningen. Ingen brug af kemiske bekæmpelsesmidler eller kunstgødning.
• - I Danmark populært kaldt økologiske vine (på fransk ”biologique” eller ”agro-biologique”, på italiensk ”biologico”, på spansk ”ecologico” og på engelsk ”organic farming”).
• - Økologi i f.eks. Frankrig starter i 1960, hvor en håndfuld landmænd i Loire starterde bevælgelsen. De er bevist om, at overdreven brug af kunstgødning, pesticider og ukrudtsmidler er sundhedsskadeligt. I dag er Languedoc-Roussillon området længst fremme vedr. biologisk produktion i Frankrig.
• - Grundlæggende bygger filosofien oprindeligt på, at vi bør producere mad/drikke, som gavner vores helbred.
• - Princippet bag økologisk vinproduktion er, at hvis man gør arbejdet ordentligt i samspil med naturen, er planten sund og modstandsdygtig, og man behøver ikke at bruge kunstgødning eller andre hjælpemidler.
• - Økologiske principper har størst indgriben i dyrkningen, derfor var de første økologer meget sårbar på markerne. Dengang havde man ikke udviklet de rene bekæmpelsesmidler, man har til rådighed i dag, med f.eks. seksuel forvirring i bekæmpelse af insekter.
• - I dag er rene økologiske teknikker meget mere afprøvet og udbredt, og mange økologer forsøger også at gå videre med ren økologi i selve vinificeringen, som i dag kun er delvis reguleret. De prøver f.eks. med at anvende mindre svovl, genbruge vandet, bruge økologiske rengøringsmidler m.m.
• - Hvis jorden mangler gødning, bruger man organisk gødning (fra dyr, havfugle eller planter) og ikke opløselige mineraler. En ekstra pløjning mellem rækkerne er en god måde at bekæmpe tørke på længere sigt, da vandet trænger dybere i jorden og ikke bare skyller væk eller fordamper.
• - Såning af græs i overfladen stjæler vandet fra overfladen og tvinger således vinstokkene til at skyde dybere rødder for at hente vandet dybere i jorden, hvor der ofte er bedre reserver og flere mineraler. Det giver sundere druer og mere modstand mod tørke og sygdomme.
• - Kun i nødstilfælde – sygdom eller insektangreb – må man bruge bekæmpelsesmidlermidler, som skal være godkendte til økologisk brug (EU lovgivning). Man bruger de mindst skadelige og mest bio-nedbrydelige stoffer.
• - Kravet om at økologiske produkter skal kontrolleres af uafhængige organer stammer fra EU lov nr. 2092/91 den 24 juni 1991. Disse certificeringsorganer skal følge normen EN 45011 (ISO 65) om uafhængighed, kompetence og upartiskhed. Eksempler: ECOCERT, NATURE & PROGRÈS.
• - Siden 1999 har produktionen af GMO-produkter været bandlyst fra animalske økologiske produkter (nr. 1804/99) og siden 2000 fra alle andre økologiske produkter i Europa.
• - Siden 2005 må man i EU skrive på økologiske vine: "vin issu de raisins de l'agriculture biologique“ eller lign. Ellers er det firmaet, som har godkendt vinene, der står for ansvaret.
• 4. Biodynamisk landbrug: Inspireret af Rudolf Steiners filosofi om, at planterne også er påvirket af kosmiske faktorer.
• - Den mest gennemførte omvæltning i produktionen.
• - Stammer oprindeligt fra 1924, hvor en gruppe landmænd, som er bekymret for stort kvalitetsfald i landbrugsprodukter og mindre modstandsdygtighed over for plante- og dyresygdomme, henter råd hos Rudolf Steiner. Han holder en serie af otte foredrag, som danner grundlaget for den biodynamiske tankegang.
• - Man skal se dyrkningen af landbrygsprodukter som en del af en helhed, der henter sin energi i en større sammenhæng og er - som alt andet på jorden - underlagt kosmiske påvirkninger.
• - Planten, men også atomerne i f.eks. kul, brint, ilt, kvælstof m.m. er resultatet af kosmiske principper, som er meget større end bare de lokale fysiske betingelser i dyrkningen.
• - Man kan derfor ikke bare nøjes med at analysere de lokale, fysiske og kemiske dyrkningsforhold og handle derfra. Man er nødt til at se på tingene mere globalt, både i rummet og i tiden. Bare fordi man ikke kan måle overfølsomme forhold med kendte måleinstrumenter, kan man ikke bare fornægte deres eksistens.
• - Blandt biodynamiske vinproducenter finder man vingårde, som har kørt efter denne filosofi i mange år, og principperne er derfor veldefinerede.
• - Et væld af meget anerkendte vinhuse i f.eks. Frankrig (Alsace, Bourgogne, Provence, Languedoc), Italien og Spanien er først for nyligt gået over til teknikken.
• - Her bliver der ikke bare lovgivet om, hvordan man arbejder på markerne, men også om hvornår de forskellige processer skal gennemføres. Også vinificeringen bliver reguleret med krav vedr. vinificeringsudstyr og de stoffer, man evt. bruger under fremstillingen af vinen.
• - Det er derfor meget spændende at følge vinene fra disse ”nye” producenter og se, om kvaliteten og stilen holder. De gamle garvede biodynamiske huse har nok lavet de fejl, de skulle lave og er for længst kommet over vanskelighederne.
• - Selve den biodynamiske produktion bliver kontrolleret af organisationer, som er godkendt af sammenslutningerne af biodynamiske producenter (f.eks. DEMETER eller ECOCERT), men der findes ikke i Europa en egentlig officiel lovgivning for biodynamiske vine. De falder derfor ind under lovgivning for økologiske/biologiske vine og vurderes efter de samme betingelser.
• - Det er ikke altid nemt at afsløre en biodynamisk produktion på etiketten, da det ikke er alle producenter, som oplyser dette på flasken.

---