Følg os på Facebook.
Vær med på succesen og tilmeld dig et abonnement på den månedlige vinkasse fra estwine.dk. Her vil du få spændende og anderledes vine til en fast pris på 600 kr. inkl. levering for 6 vine. Vinene i kassen vil altid følge et bestemt tema og der vil følge en spændende historie med, samt idéer og inspiration til at bruge vinene i sammenhæng med mad.

Kunderne hos estwine.dk er ikke i tvivl. 1. juni 2009 er dette den totale top 6 af solgte vine siden jeg startede i august 2008. Køb en kasse med 2 af hver af de 6 bestsellers hos estwine.dk - og se om du er enig. Se hele listen ved at klikke på knappen top 6 bestsellers

Se det store udvalg af vingaver her. Hvis du ønsker selv at sammensætte din gave, kan du gå på opdagelse i hele vinlisten. Gaverne kan pakkes i alt lige fra en standard papgaveæske til den unikke håndlavede kasse i f.eks egetræ eller mahogny.

Som søn af en pioner indenfor økologisk & biodynamisk vindyrkning, har Amaury haft en enestående mulighed for at lære at lave vin efter de mest naturlige forskrifter.
Er navnet på den første vin frigivet fra vinhuset, som kommer fra den lille kommune Tonnerre. Området er Bourgogne og ikke Champagne som han ellers kender så godt. I Champagne koster vinmarkerne væsentligt mere end i dette lille område hvor han har slået sig ned, nemlig den lille by Molosmes i den lille appellation Tonnerre som ligger cirka 10 km nordøst fra Chablis.
Med henblik på at videreføre familiens Champagne hus, tog Amaury uddannelsen som ønolog fra universitet i Montpellier. I dag arbejder han så begge steder, da han stadigvæk har meget at lære fra faderen Jacques.En af grundene til at han begyndte på sit eget projekt, var at han havde fået sine egne ideer igennem sit studie samt erfaringerne fra faderen. De skulle nu ud i praksis, og da pengene var små var der ikke råd til vinmarker i Chablis, Champagne eller et andet velrenommeret område.. Derfor blev det Tonnerre som rent faktisk har samme jordbund som nabo appellationen Chablis. Det fornemmes også tydeligt igennem vinens kalkholdige karakter i smagen, samt den skarpe sitrende syre som viser sig i munden leder en hen på det mere kendte nabo område.
Hvidvinen er kompakt, koncentreret og sætter spørgsmålstegn ved Chablis som den mest interessante hvidvin fra det nordlige Bourgogne! Giv gerne Les Larmes de Divona en tur på en karaffel.
Amaury laver også en rødvin, som til at starte med er i en yderst begrænset produktion! Sølle 550 flasker er det blevet til af første årgang (2007). Den skal forudbestilles hvis der er et ønske om at få fat i et par af disse flasker.
Der bliver arbejdet så lidt som muligt med vinene i kælderen dvs. når druerne først er presset og mosten gæret færdig bliver den omstukket til de 7 år gamle fade hvor den ligger i 18 måneder inden aftapning. De gamle fade er med til at bevare terroiret fra området.Amaury laver i øjeblikket kun disse to vine, med tiden er det planlagt at lave vine fra de små parceller som han arbejder med.
Da området ligger så nordlig i Bourgogne, kun 10 km fra grænsen til Champagne, kan det ikke undgås at vejret fra det nordlige område også præger her. Det betød at 2008 årgangen næsten forsvandt på grund af forårs frost, og haglvejr inden høsten, derfor blev der sorteret kraftigt i vinmarken. Det betød at 2008 årgangen, kun er blevet produceret med ca. 2hl/hektar!
Stor, smuk, øm, dyb, udfordrende og kantet – og dog lige til at
spise! En vin med et udtryk, der transcenderer almindelig sensorisk
analyse. Et kunstværk. Vinen er oxideret og volatil, men fejlene lægger
nye dimensioner til kompleksiteten og syrens nervøse intensitet
fastholder min opmærksomhed i et jerngreb. Imponerende, postmoderne
kender-bourgogne..
En vin med så særegent et smagsmoment som nærværende tonnerre bør
indgå i gastronomisk kontekst efter nøje overvejelse, hvis både mad og
vin skal komme til sin ret. Bedst at vælge simple konstruktioner med
indbygget aromatisk kompleksitet, fx et stykke stegt foie gras, en
moden ost eller en salat med syltede kråse, hvis du da ikke vil give
den gas med en orientalsk inspireret nudelret med kokos og chili, som
vil sætte de vinøse meritter i perspektiv. Pas på med sødmen. Drik ved
8-10 grader af dine største vinglas, og lad gerne vinen stå på en
karaffel en times tid før servering. Kombinationen kræver lidt
ingeniørarbejde, men mon ikke du klarer den. God nu og indtil 2020.
Alle der melder sig ind hos estwine.dk på Facebook, deltager hver måned i lodtrækningen om 6 flasker god vin.
Deltag i den livlige debat for alle med interesse for vin & mad, her fra estwine.dk vil vi selv deltage, men endnu vigtigere og sikkert også mere interessant håber jeg at få en masse af jer til at deltage i debatten med spørgsmål, gode råd, vurderinger, sjove historier, gode & dårlige oplevelser eller kort sagt alt hvad der måtte falde jer ind
Har du et spørgsmål til en af vinene hos estwine.dk eller har du brug for et godt råd omkring vin & mad i sammenhæng så send mig en mail.